18. november – Christine Swane på Nivågårds Malerisamling

Særudstilling på Nivaagaards Malerisamling fejrer Christine Swanes 150 år med den hidtil mest omfattende præsentation af hendes kunstneriske virke i sin enestående mangfoldighed. Med afsæt i Fynbomalernes kreds gik hun sine egne veje, valgte sine egne læremestre og udviklede gennem syv årtier et særegent poetisk billedsprog. Christine Swane var uddannet maler, men blev også en nyskabende keramiker og tekstilkunstner. I evig bevægelse lod hun indtryk fra naturen og sine nære omgivelser, bl.a. på Frederiksberg og i Birkerød, flytte ind i sine værker.

Vi mødes på malerisamlingen kl. 11.00 og får en rundvisning. Efter rundvisningen tager vi til Café Strandhuset på Nivå Havn og spiser frokost (smørrebrød inkl. 1 øl/vand/vin). Pris for hele arrangementet er 185,- kr. Max 40 deltagere.

Invitation sendes ca. 1 måned før via NemTilmeld.

Der er ikke angivet noget sted

Bliv medlem

Du er velkommen til at skrive til Blixen Klub Fredensborg Mandag ved at benytte den følgende formular. Når du sender formularen godkender du samtidig Blixen Klub's privatlivs-politik, som du kan finde her på websiden. Det er en forudsætning for, at vi kan registrere din henvendelse og vende tilbage til dig. Du vil høre fra os snarest muligt.