Udflugt: Bjørn Wiinblads ‘Det Blå Hus’
Bestyrelsen har hermed fornøjelsen at invitere til rundvisning i Bjørn Wiinblads hjem ‘Det Blå Hus’ i Lyngby.
René Schultz, som var Bjørns chauffør og altmuligmand vil vise os rundt i hjemmet og fortælle anekdoter fra de mange år han arbejdede for Bjørn.
Alle mødes kl. 10, hvor der indledes med en introduktion, hvorefter der deles i to hold af max. 20 damer. Det hold der ikke bliver vist rundt, kan tale med malerdamerne, gå i caféen eller butikken. Først-til-mølle.
Efter rundvisningen tager vi videre til Frilandsmuseets Café, hvor vi spiser frokost. Du får i invitationen mulighed for at vælge det smørrebrød du gerne vil have. Bortset fra postevand, betaler du selv for alle drikkevarer.
Vores tildelte §18 midler vil betale for entré og rundvisning.

