2024-02-20 14:30

To af de helt store på samme dag!

Den 20. februar skal vi til tops i to af de helt store og specielle tårne i København.

Kl. 14.30 mødes vi på trappen foran Københavns Rådhus, hvor der venter en spændende rundvisning. Vi skal se Borgerrepræsentationens mødesal, bryllupslokalerne og vi skal op til Jens Olsens Verdens ur. Herefter bydes der på ægte rådhuspandekager med den hemmelige opskrift og bobler i Festsalen. Vi skal se den berømte balkon, hvorfra der vinkes når sportsstjerner og andre skal lade sig hylde.

Kl. 16.30 går vi mod Knippels Bro til Børsen, Chr. D. 4’s handels-bygning fra renæssancen. Her får vi en kyndig rundvisning af tidligere informationschef Kristian Kongensgaard, der har arbejdet i huset i 30 år og kender hver en krog. Vi skal høre om bygningens historie, se selveste Tietgens kontor, vi får vist nogle af de store kunstværker her, bl.a. af Kluge, vi skal høre om grosserersocietet, det nuværende Dansk Erhverv og så skal vi også her i tårnet, op til de berømte Drager.

Vi er færdige ca. 18.30 og kan gå ud og spise middag sammen og hvile benene. Vi kan tage Metro fra Gl. Strand til Nørreport.
Turen er som altid gratis, men traktementet på rådhuset samt vin til rundvisere, gør at der skal betales 220 kr. ved tilmelding.

Der er ekstraordinært plads til 25 deltagere denne dag.

Eventuelle spørgsmål til Caja på [email protected] eller 40460877

Der er ikke angivet noget sted
Der er ikke angivet noget sted

Bliv medlem

Du er velkommen til at skrive til Blixen Klub Fredensborg Mandag ved at benytte den følgende formular. Når du sender formularen godkender du samtidig Blixen Klub's privatlivs-politik, som du kan finde her på websiden. Det er en forudsætning for, at vi kan registrere din henvendelse og vende tilbage til dig. Du vil høre fra os snarest muligt.