2026-03-10 10:00

Gratis glæder: Rundtur i Lyngby v/Caja Winterø

Vi starter klokken 10 tirsdag den 10. marts ved P-plads på Skovbrynet i Sorgenfri.

Vi skal til tops og høre om tankerne bag det specielle byggeri. Herefter går vi forbi Sorgenfri kirkegård over i Sorgenfri slotspark, hvor vi skal høre om dengang Lyngby blev til Kongens Lyngby med det super nye slot, som trak helt nye personligheder til Lyngby. Vi skal undervejs høre om en af de helt store kvinderetsforkæmpere Gyrtihe Lemcke. Fra slotsparken kommer vi ned til en af de gamle møller og en af de nye møller, “Gardinen”, et sted, der netop fortæller om overgangen fra landbrugssamfund til industrisamfund. Vi runder Lyngby Kirke med CF. Tietgens grav. Så går turen op i Bondebyen, et levende frilandsmuseum der fortæller om livet på landet før landboreformerne. Så er tiden inde til frokost hos frøken Friis i bondebyens gamle købmandshandel.

Max 20 tilmeldte. Man skal kunne gå 4 km. I roligt tempo.

Glade Blixen hilsner
Caja

P-Plads ved Skovbrynet, Sorgenfri Station

Skovbrynet, Sorgenfri

Bliv medlem

Du er velkommen til at skrive til Blixen Klub Fredensborg Mandag ved at benytte den følgende formular. Når du sender formularen godkender du samtidig Blixen Klub's privatlivs-politik, som du kan finde her på websiden. Det er en forudsætning for, at vi kan registrere din henvendelse og vende tilbage til dig. Du vil høre fra os snarest muligt.