Julefrokost
Kære Blixen Klub-medlem.
Vi vil gerne invitere dig til julefrokost i Blixen Klub Fredensborg mandag den 12. december 2022 i Egedal Byens Hus. Vi serverer traditionelt julesmørrebrød (uspecificeret). Efter maden serverer vi kaffe/te med lidt sødt til. Din pris er DKK 100. Klubben dækker øvrige omkostninger. Du skal selv tage drikkevarer, glas, bestik og kop med.
Kom gerne iført juledress, nissehue eller andet ‘julet’!
Vi starter som sædvanlig kl. 13.00, men på dagen har vi helt til kl. 16.00, før vi skal rydde af. Så vi har god tid til både snak, spisning, hygge og en quiz med præmie til vinderen. Vi sørger for julemusik og -stemning.
Sidste frist for tilmelding er 1. december kl. 23.00.
Du tilmelder dig via NemTilmeld på samme måde som, når du melder dig til et arrangement i Blixen Klubben. OBS! Der er desværre ikke plads til alle klubbens medlemmer, så det er først til mølle-princippet!
Vi ses!

