2025-06-13 14:00

Gratis udflugt: FN Bygningen

Vi skal på rundvisning fredag den 13. juni i den spændende FN bygning, der blev indviet for godt 10 år siden og som er hovedkontor i i Europa for FN. På rundvisningen får vi vist selve bygningen og skal høre om de enkelte FN kontorer der findes på stedet. Rundvisningen starter klokken 14 og tager cirka 1 time. 

Der er tilmelding allerede nu, da jeg skal samle alle navnene sammen og sende dem samlet afsted i god tid sikkerhedshensyn.

Herefter skal vi på vandring og se nogle af de skønne nye bygninger i Nordhavn.

Nordhavn er nærmest en by i byen, og havnefrontsstemningen er svær at hamle op med. Særligt på en varm dag. Den nye, imponerende arkitektur som er skudt op sammen med spændende butikker og gode spisesteder. Og vi skal på café med kaffe, drinks osv. 

Det rå beton og siloerne er godt blandet med gammel arkitektur fra tiden, hvor Nordhavnskvarteret fungerede som frihavn. Vi skal besøge og se nogle af de nye avancerede bygninger i den nye bydel med eget postnummer 2150.

Nordhavnen er placeret mellem Hellerup og Langelinie ved Øresunds-kysten og Danmarks største lystbådehavn. 

Hele Nordhavnen er 200 ha og fungerer i dag som et havne- og industri-område, der rummer Københavns Containerterminal og krydstogtkajer. Herudover er der en del lager- og logistikaktivitet. Med direkte adgang til Øresund og havnebassinerne på den ene side og Østerbro på den anden har Nordhavn en helt unik placering lige ved indsejlingen til Københavns havn. Du kan også her finde Konditaget Lüders, Portland Towers og altså FN bygningen. 

PRAKTISK INFO

Tilmelding senest 20. marts. Rundvisningen er gratis. Vi mødes 13.45 foran hovedindgangen.

NBNB! Samtidig med tilmelding via NemTilmeld bedes du sende mig dit fulde navn på mail [email protected].

Forventet hjemkomst kl, 17.30. Vi tager metro fra Orientkaj hjemad. Og for de,der er i bil er der gode parkeringsmuligheder og mange parkeringskældre.

Mange hilsner Caja

Eventuelle spørgsmål til Caja på [email protected] eller 40460877

FN Bygningen

Marmorvej 51, 2150 Nordhavn

Praktik

FN Bygningen

Bliv medlem

Du er velkommen til at skrive til Blixen Klub Fredensborg Mandag ved at benytte den følgende formular. Når du sender formularen godkender du samtidig Blixen Klub's privatlivs-politik, som du kan finde her på websiden. Det er en forudsætning for, at vi kan registrere din henvendelse og vende tilbage til dig. Du vil høre fra os snarest muligt.