Fysioterapi og osteopati. Hvad er forskellen? – Martin Dandanel
Traditionelt består en fysioterapeutisk behandling af en anamnese, undersøgelse af patientens bevægeapparat (primært patientens knogler, muskler og led), efterfulgt af behandling der søger at skabe fri, ledbevægelig og normalt muskelspændingsniveau. Dette kombineres som regel med rådgivning og et tilpasset træningsprogram.
En osteopatisk behandling består ligeledes af en anamnese og en undersøgelse af patienten. Til forskel fra den fysioterapeutiske undersøgelse undersøger osteopater også alle kroppens øvrige vævstyper såsom nerver, kar, fascier, indre organer mm. med manuelle undersøgelsesmetoder for at vurdere kroppens problemer og styrker. Fokus ligger især på at finde de bagvedliggende årsager til patientens problemer og identificere kroppens kompensationer så man ikke bare behandler symptomerne. Behandlingen foregår med manuelle teknikker såsom mobilisering, manipulationer og udspænding kombineret med specifikke råd og træningsøvelser.

